Nyheder

Sprint i Gudhjem

Sprinten på Christiansø har vist sig at være så populær, at alle færgebilletter hurtigt er blevet udsolgt. Vi udbyder derfor nu også en sprint i Gudhjem med det formål, at de løbere som ikke nåede at få en billet til Christiansø også får en mulighed for at løbe sprint fredag. Løbet afvikles som put'n'run, og der er åbent i tidsrummet mellem 14.00 og 16.00. 

Løbet er primært beregnet til de løbere som ikke skal med til Christiansø, men som stadig gerne vil løbe sprint om fredagen. Det vil dog også være muligt for de løbere der løber på Christiansø torsdag eftermiddag eller fredag morgen, at deltage i sprinten i Gudhjem hvis de har tid og lyst. De skal så tilmelde sig begge løb og betalte stargebyr til begge løb.

Sprinten i Gudhjem afvikles på de baner, som oprindeligt er beregnet som "backup" i det tilfælde at sprinten på Christiansø må aflyses pga vejret. Bemærk venligst, at skulle sprinten på Christiansø blive flyttet til Gudhjem vil løbere tilmeldte begge løb (som så afvikles på de samme baner i Gudhjem) ikke få det ene startgebyr refunderet.

Der løbes på revideret sprintkort over Gudhjem. Kortet tegnes efter den nye sprintnorm ISSprOM 2019. Ækvidistance: 2,5 m.  Kortmålestok: 1:4000, dog 1:3000 for de ældre klasser

Del denne side