Hammeren søndag

Höst-Open 2019

Søndag den 27. oktober kl.9:00 skal både fysik og teknik testes i det meget anderledes område Hammeren, hvor anden etape af årets Höst-Open afvikles. Hammeren byder på alt fra fugtig hede til frodige dale, tørre lyngområder og stejle fuglefjeld. Området er generelt let fremkommeligt, men der findes også svært fremkommelige områder med tæt undervegetation. Flere steder er der spor efter tidligere sten-brydning. Hammeren har alt fra meget stærk kupering til flade sletteagtige områder. Der findes et afvekslende stinet i området, hvor det mest markante er den gamle kyststi, der følger kystlinjen rundt om Hammerknuden, mens der inde på ”knuden” er tale om mange og mindre stier. Hele området topper ved Hammerfyret, der ligger 82 meter over Østersøen og har i klart vejr en fantastisk udsigt til Sandhammeren i det sydlige Sverige.

Kortet revideres i 2019 efter ISOM 2017 kortnormen.
Ækvidistance: 5 m.  Kortmålestok: 1:10.000 og 1:7.500

Korttegner: Hans-Åge Mortensen

Banelægger: Opdateres

Banekontrollant: Opdateres

 

Sprint Rønne Fredag

Rø Plantage Lørdag

 

Del denne side

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.